Obligatorisk Teorigennemgang!

DBU SJælland har meddelt FAF, at alle deltagere i teorimødet med Buller i Allerød den 4. marts 2019 og alle deltagere på mandag i FAFs teorimesterskab med Jan Carlsen, vil få deltagelsen godskrevet af DBU Sjælland således at kravet om deltagelse i obligatorisk teorigennemgang i vinteren 2018-2019, er opfyldt, hvis de ikke i øvrigt allerede har deltaget i eller er tilmeldt et af DBU Sjællands obligatoriske teorigennemgange.

DBU Sjælland beder os også om at meddele, at dette tilbud kun kommer til at gælde i denne vinter (2018/2019). Der vil altså ikke være mulighed for fremover at få godskrevet deltagelse i et internt FAF-teoriarrangement i forhold til kravet om deltagelse i obligatoriske teorigennemgang.

Har du derfor IKKE – endnu – deltaget i et af DBU Sjællands obligatoriske teorigennemgange i vinteren 2018-2019 (og det er der 150 dommere og vejledere/udviklere på hele Sjælland, der ikke har) kan det varmt anbefales dig, at få dig tilmeldt til og deltage i FAFs teorimesterskab MANDAG DEN 11. MARTS 2019 kl. 19:00 i Allerød Idrætspark (Møllemosevej 5, 3450 Allerød).

Til dem der deltog i arrangementet den 4. marts i Allerød, kan oplyses, at det er aftalt med Buller Friis, at han modtager en liste over alle der deltog senest tirsdag den 12. marts, og derefter tilsender materialet med spørgsmål og svar til Henrik Adamsen, hvorefter materialet tilsendes alle, der deltog i mødet.

Ligeledes vil vi overveje om vi kan offentliggøre materialet på www.fafdom.dk.

Categories:

Kommende aktiviteter
Tidligere nyheder