Der var trængsel omkring bordene, da den årlige teoriaktivitet 7 mand omkring 1 bord blev gennemført forleden i Lynge Hallen. Medlemmerne var mødt talrigt op, og spørgsmålene til vores dygtige instruktører Allan Vennike, Buller Friis, Christian Nejstgaard, Lars Toftlund og Rudolf Gottschalk fløg gennem luften. Der blev flyttet brikker på brættet, og der var ingen, som gik hjem uden en større viden om fodboldloven. Tak til alle instruktørerne!

Det var herligt, at så mange medlemmer mødte op – både dem der ikke skal til teoritest  og dem der skal vise deres viden om fodboldloven til kommende teorieksamen.. 

/Aktivitetsudvalget

Categories:

Kommende aktiviteter
Tidligere nyheder