19. Marts – Det er ikke sådan med de hænder

fri – selvfølgelig forudsat at det er uforsætligt. På sæt og vis gør det livet lidt lettere for dommeren, for han skal ikke længere bekymre sig om forsætligheden, hvis det er en angriber. Han skal bare fløjte.

I Parken får Slimane headet bolden ned på sin egen arm – klart uforsætligt, og armen er i naturlig position. Derfra ryger den ned på albuen af Jonas Wind, der er ved at falde og ikke kan gøre for noget som helst – men derfra så direkte hen til Wilczek, der kan sparke bolden i mål. Og så klapper fælden – retfærdigt eller ej, men helt efter reglerne.

Nogle gange kan skæbnen være blodigt ironisk. IFAB har netop haft deres årlige møde, og med forbehold for, at jeg kun har set pressemeddelelsen – og ikke den officielle lovtekst – hvilket tidligere har snydt os noget så læsterligt – kunne det se ud til, at lige akkurat denne situation bliver ændret, således at det kun er en hånd fra målscoreren (eller manden med chancen) selv, der skal straffes, og ikke en hånd fra en medspiller. Med andre ord ville dette mål – hvis jeg har ret – være blevet godkendt efter 1. juli. Til gengæld burde FCKs reduceringsmål have været underkendt for offside, da Wind havde en arm i ryggen på forsvareren og dermed generede. Men den krævede også en god del gennemsyn, før den rigtige vinkel var der. Sådan går tingene som regel op i en højere enhed, hvis bare man måler over tilpas lang tid.  

Én ting er sikker – vi er slet ikke færdige med hands endnu…